Danish-Oceans

I stilheden ved daggry, hvor havet vågner langsomt, Stiger sølvgrå tåge som drømme fra dybet. Blide bølger ruller ind med en hviskende bevægelse, Fortæller historier, kysten var skabt til at gemme. Himlen bøjer sig lavt som et blødt, åbent gardin, Mens solstråler kysser vandet med gylden ynde.
Havene brede, hvor vidundere gemmer sig, Hvor delfiner danser, og søstjerner glider. Du bærer himlens glædes rytme, Hvor hvalerne sender springvand i morgenlyset. Havene brede, du ånder og sukker, Og hver dråbe spejler himlen.
Små fisk glitrer som levende konfetti, Svæver gennem koraller som tråde i en kjole. Havskildpadder glider med deres fredfyldte procession, Som vandrende profeter med visdommens krone. Der er latter i strømmen, blid og legende, Hvor vandmænd danser som bånd i en drøm.
Havene brede, hvor vidundere gemmer sig, Hvor delfiner danser, og søstjerner glider. Du bærer himlens glædes rytme, Hvor hvalerne sender springvand i morgenlyset. Havene brede, du ånder og sukker, Og hver dråbe spejler himlen.
Jeg har hørt hjerteslaget under din overflade, Som en vuggevise indhyllet i saltblåt. Herren, der talte dig i bevægelse, ser på, Og hver bølge lytter stadig til. Du er ekkoet af Edens latter, Der stadig leger glædesfyldt under månen.
Blæksprutten skriver med usynligt blæk, En fortælling på bunden, hvor hemmeligheder sover. Mens fiskestimer bevæger sig som et kor i bevægelse, Synger lovsange fra havets dyb. Selv tang svajer med hengivenhed, En blød grøn tilbedelse i det skjulte mørke.
Havene brede, hvor vidundere gemmer sig, Hvor delfiner danser, og søstjerner glider. Du bærer himlens glædes rytme, Hvor hvalerne sender springvand i morgenlyset. Havene brede, du ånder og sukker, Og hver dråbe spejler himlen.
Så hvis jeg forsvinder i dine arme for et øjeblik, Vil jeg vende tilbage med den fred, kun du gemmer. For havene er mere end vand og bevægelse — De er, hvor Himlens åndedrag går dybt.